Sommerhuset er et skønt fristed, hvor du kan trække dig tilbage og nyde livet hele året. Det kræver dog, at huset bliver vedligeholdt, så det ikke står og forfalder. Se her, hvordan du lægger en plan for istandsættelsen af dit sommerhus.
I visse tilfælde kan en omfattende renovering af sommerhuset blive aktuel, fordi dele af huset er slidte. Det kan være, det trænger til en ny facade eller et nyt tag, men det kan også være, at du har et ønske om at kunne bruge det om vinteren.
Du får ikke flere kvadratmeter ved at renovere sommerhuset, men du kan udnytte pladsen bedre. Samtidig kan du sikre, at det er mere modstandsdygtigt overfor vind og vejr, ligesom du kan renovere det, så det er muligt at opholde sig der i vintermånederne.
Dan dig et overblik
Det første, du skal gøre, når du skal planlægge renoveringen, er at danne dig et overblik over, hvor sommerhuset skal renoveres. Det kan du gøre på forskellige måder. Først og fremmest skal du finde ud af, hvor det trænger til at blive renoveret, så du kan lave en prioriteret liste.
Der er ingen, der siger, at det hele skal foretages på én gang, men hvis der er kritiske punkter, er det vigtigt, at der bliver rettet op på dem med det samme, så huset ikke står og forfalder. Du kan med fordel gå hele huset igennem, så du er sikker på, hvor der skal sættes ind med det samme.
Læg et budget
Når du har udarbejdet en prioriteret liste over renoveringen, kan du starte fra toppen og ned. Du har formentlig en idé om, hvor stort et budget, du har til renoveringen. Find ud af, hvilke materialer der skal bruges til de enkelte punkter.
Hvis dit sommerhus trænger til en ny facadebeklædning, kan du med fordel undersøge de forskellige muligheder på nettet. Vælg en webshop, der sælger facadebeklædning, og tjek op på, hvad de aktuelle priser er. Gør det med alle punkter på din liste, så du har et overblik over, hvor meget du skal betale for de enkelte reparationer.